Skip to content

Fyldt chokolade - med forme

Lær teknikken fra bunden

Chokoman (Jørgen Gornitzka) vil føre jer ind i chokoladens verden, på en underholdende og let forståelig vis.

Efter en kort introduktion, hvor der smages og lyttes, vælges imellem en
overflod af spændende chokoladeprojekter, som 2-3 mands team hygger sig
med at fremstille.
Arbejdet med chokoladeformene demonstreres inden I begiver jer i kast med det spændende emne; selv at fremstille smukke chokolader fra grunden.
De forskellige varianter af fyld, viser rigtig meget af det spektrum som fyldt chokolade dækker over. Til slut samles alt den lækre chokolade, der fordeles rundt så alle får med hjem, og kan smage de forskellige kunstværker.
Undervejs foregår det behørigt påklædt med chokoladefarvede forklæder, og sammen med den fyldte chokolade i fin emballage, hjemtages også en opskriftsbog med mange tips og trick til den
efterfølgende gentagelse i sit eget køkken.
Det tager typisk 3½-4 timer, ofte med en kortere spisepause indbygget afhængigt af starttidspunkt.

Allerførst tak for et supergodt kursus i lørdags (Stenlille Apotek). Jeg synes du er meget generøs med din viden og erfaringer. Vi nåede at få et indtryk af mange aspekter af chokoladens mysterier. Jeg er meget begejstret for de smagsoplevelser, du gav os. NU ved jeg, hvordan marcipan skal smage 🙂 Og nu ved jeg også hvorfor jeg aldrig har været helt vild med marcipan før nu. Det samme kan jeg sige om nougat. Og det var spændende at opleve, hvad salt gør ved smagen af karamel. Jeg kunne blive ved…
Lone Korsbæk |  Stenlille Apotek
Tak for en fantastisk chokoladeoplevelse. Det var meget spændende at få baggrundsviden om kakaobønnen, chokolade, kvalitet, temperaturer og en masse fif til at slutresultatet bliver lige så flot og velsmagende som Peter Beier eller Frederiksberg Chokolades produkter. De billeder der blev taget af det færdige resultat, har vagt undren i familien da de ikke tror på at det er glade amatører der har produceret disse. Stor ros for din pædagogiske tilgang til emnet.
Pia Christensen | Domea

Vores chokoladeoplevelse: Et helt igennem et fantastisk kursus. Jørgen formår at gøre chokolade spændende og ”levende” med sine historier og ikke mindst med alle smagsprøverne…Vi var 30 personer på kurset og alle var meget begejstret over udbyttet….Alle ,børn som voksne, fik stort udbytte af kurset. Vi kan alle lave flot fyldt chokolade derhjemme nu.
Mette Racher |  Bosch
Kurset levede helt op til forventningerne og lidt til. Vi skabte lækker chokolade i god kvalitet og du skabte en ramme, hvori vi både lærte noget og havde det sjovt på en gang. Det er ikke sidste gang vi ses tror jeg.
Bettina Lysell Faldborg |  Capgemini Sogeti Danmark

Jørgen formår gennem humor og stor viden om chokolade at skabe den rette stemning på hans chokoladekursus. Det var på samme tid hyggeligt og lærerigt og resultaterne talte for sig selv – super flotte og lækre fyldte chokolader. Jeg er sikker på, at mange af deltagerne inden længe igen vil forsøge at gøre kunsten efter i eget køkken.
Ruben Christensen, Undervisningsministeriet

Underviseren

Chokoman er startet af Jørgen Gornitzka, der er så begejstret for chokolade, at han valgte at arbejde fuldtids med at holde kurser og drive en webshop.

Hans formål er at bringe chokoladeglæde ud til danskerne.

portrait-jorgen-gornitzka

    Ved spørgsmål om fyldt chokolade - med forme

    Datoforslag for arrangement (gerne flere forslag)

    Kontaktinformationer

    Back To Top