Konfekt workshop
Konfekt workshoppen bruges oftest sammen med et af de andre chokoladekurser. Du får mulighed for at lave din egen konfekt, som du selvfølgelig får med hjem i en æske.
I en kort indledning vises forskellige teknikker til at få flot konfekt. Bl.a. demonstreres med simple trick hvordan man kan få en ”enkel konfekt” til at ligne en hel million.
Der lægges vægt på metoder der er enkle og ikke kræver specialudstyr, så det er nemt senere at gentage derhjemme.
Underviseren
Chokoman er startet af Jørgen Gornitzka, der er så begejstret for chokolade, at han valgte at arbejde fuldtids med at holde kurser og drive en webshop.
Hans formål er at bringe chokoladeglæde ud til danskerne.